EVENTS & ENTERTAINMENT

Follow us: Facebook    Instagram

A NIGHT WITH THE STARS

EN AFTEN I SELSKAB MED STJERNERNE

Med A Night With the Stars kan I forvente en aften i selskab med nogle af landets bedste coverartister, der står klar til at give et show i særklasse. I får en sand perlerække af hits præsenteret så godt, at man skulle tro, det var den ægte vare. Bag vores dygtige coverartister, står vores top-tunede backing band, der sammen med artisterne leverer et forrygende show.

A Night With the Stars er til jer, der ønsker at opleve en aften med masser af hits i et energifyldt show uden sidestykke. Showet bliver leveret på topprofessionelt niveau og dansegulvet vil gynge fra start til slut.

Som udgangspunkt bliver A Night With The Stars tilrettelagt som medleys af 11 minutter med hver kunstner. Oftest vil vi have 4 forskellige artister med, men showet kan skræddersyes til jeres ønsker både hvad angår antallet af artister og længden på showet. Vi har både danske og internationale artister - det er kun fantasien, der sætter grænser.

VIDEO SHOWCASE

A Night With the Stars – TEASER

VIDEO SHOWCASE

A Night With the Stars – PROMO video

"Med A Night With the Stars kan I forvente en aften i selskab med nogle af landets bedste coverartister, der står klar til at give et show i særklasse. I får en sand perlerække af hits præsenteret så godt, at man skulle tro, det var den ægte vare. Bag vores dygtige coverartister, står vores top-tunede backing band, der sammen med artisterne leverer et forrygende show.

A Night With the Stars er til jer, der ønsker at opleve en aften med masser af hits i et energifyldt show uden sidestykke. Showet bliver leveret på topprofessionelt niveau og dansegulvet vil gynge fra start til slut.

Som udgangspunkt bliver A Night With The Stars tilrettelagt som medleys af 11 minutter med hver kunstner. Oftest vil vi have 4 forskellige artister med, men showet kan skræddersyes til jeres ønsker både hvad angår antallet af artister og længden på showet. Vi har både danske og internationale artister - det er kun fantasien, der sætter grænser."

Klaus Fahlberg

Warehouse Support

“Til Siemens Gamesa’s store julefrokost i MCH fik vi ”A night with the stars” anbefalet, og det var en god beslutning. Fra start med Coldplay cover over U2´s klassikere sluttede vi af med et brag af en AC/DC koncert, som samlede dansegulvet i hop og håndtegn. Det var en fantastisk oplevelse.”

Susanne B. Jepsen

Senior Manager

FØLGENDE STARS KAN BOOKES

ROBBIE WILLIAMS

SØREN PEDERSEN

Da Robbie forlod Take That sidst i 90'erne og sprang ud som soloartist, slog han for alvor fast, at han var den fødte entertainer. Med numre som "Let Me Entertain You" og "Angels" tog han verden med storm. Orkestret Robbie.dk opstod i kølvandet på denne succes. Som det danske svar på den engelske superstjerne stod den karismatiske Søren Pedersen i front. Med sit høje energiniveau og sin fantastiske stemme turnerer han Danmark rundt med et forrygende show. Søren har været med helt fra start i A Night With the Stars og er intet mindre end den ultimative feststarter.

ELVIS PRESLEY

BRIAN TRØJBORG

Elvis Aaron Presley aka. The King of Rock’n'roll er rockens ubestridte konge. Han har haft enorm indflydelse på populærmusikken, som gennemgik en revolution i kraft af Elvis’ bidrag til den musikalske verden.

Brian Trøjborg giver den fuld gas som Elvis til vores A Night With the Stars-arrangementer. Trøjborgs vilde sangstemme og rytmiske hofter har sikret ham flere priser i ind- og udland for hans imponerende Elvis-optrædener.

I kan derfor være sikre på, at der kommer gang i dansegulvet, når de største Elvis-hits bliver præsenteret på fantastisk vis. Repertoiret dækker over sange såsom: “Return To Sender”, “Heartbreak Hotel”, “Can’t Help Falling in Love”, “A Little Less Conversation” og flere.

Queen

I rollen som Freddie Mercury er henholdsvis Bjarke Baisner fra Danmarks absolut største coverband Queen Machine, Christoffer Brodersen fra musicalen "We Will Rock You", der spillede udsolgte shows i både Royal Arena og Boxen samt Morten Hvid, der med sin store musikalske erfaring fra nogle af de største danske festivaler, leverer en overlegen optræden. Alle leverer rollen som Mercury med næsten skræmmende autencitet og med stort musikalsk overskud.

Bjarke Baisner (Queen Machine)

Christoffer Brodersen (We Will Rock You)

Morten Hvid

Whitney Houston

Hvem har ikke trillet en tåre til "I Will Always Love You" og "I Have Nothing", danset natten lang til "How Will I Know" og "I Wanna Dance With Somebody" og nydt de dejlige toner fra "I'm Every Woman"?

Disse numre indgår alle som en del af repertoiret til A Night With the Stars. Til rollen som Whitney Houston leverer Front Of House flere muligheder; Lauren Johnson og Jasmin Gabay. Den engelske sangerinde Lauren Johnson har bl.a. optrådt med Sam Smith, John Legend og Rag'n'Bone Man og udgør en eminent Whitney Houston. Den livsglade og farverige Jasmin Gabay optræder ligeledes som Whitney Houston og gør dette helt fænomenalt. Jasmin Gabay optræder bl.a. med artisten Patrick Dorgan og har tidligere optrådt som partybandet Le Freaks diskodronning.

Lauren Johnson (UK)

Jasmin Gabay

Bryan Adams

Med mere end 100 millioner solgte albummer og singler siden 1980 er den canadiske guitarist og sanger Bryan Adams blandt verdens ypperste superstjerner. Hans evner som sangskriver har gennem årene givet os evindelige hits såsom: "Heaven", "Everything I do (I Do it for You)", "Somebody" og "Summer of '69". Disse sange indgår naturligvis som en fast del af repertoiret til A Night With the Stars.

Claus Hassing er frontmand i det velkendt danske tribute band Bryan Adams Tribute. Det succesfulde band spiller stribevis af udsolgte koncerter i Danmark, og de turnerer tilmed i hele Europa.

Det er en populær booking at kombinere Bryan Adams med Tina Turner. De to talenter genskaber den legendariske optræden fra Live Aid-koncerten i 1985 med duetten "It’s Only Love".

Claus Hassing (Bryan Adams Tribute)

Tina Turner

Tina Turner anses for at være en af det 20. århundredes største og mest populære kvindelige superstjerner, der allerede blev en levende legende før hun fyldte 50. I mere end fem årtier har hun turneret verden rundt med alt fra de første 60'er og 70'er hits såsom: "Proud Mary" og "Nutbush City Limits" til 80'ernes hits: "What’s Love Got to Do With it", "I Don't Wanna Loose You", "Private Dancer", "Simply the Best" og soundtracket "We don't Need Another Hero" fra "Mad Max"-filmen, hvori hun tilmed spillede hovedrollen sammen med Mel Gibson.

Alle de nævnte numre indgår i et brag af et medley fremført af enten Peter Andersen eller Lauren Johnson. Peter er Danmarks Drag Queen nr. 1 og har lavet dragshows siden 2001. Han blev for alvor kendt, da han under kunstnernavnet DQ vandt Dansk Melodi Grand Prix 2007. Sidenhen har han turneret Danmark tyndt som forsanger i Turn on Tina. Den engelske sangerinde Lauren Johnson har i sit virke som sessionsangerinde i London spillet sammen med Sam Smith, John Legend og Rag'n'Bone Man. En ofte booket kombination af Tina Turner er sammen med Bryan Adams, hvor de to genskaber den legendariske scene fra Live Aid-koncerten i 1985 med duetten "It's Only Love".

Peter Andersen (Turn on Tina)

Lauren Johnson (UK)

ABBA

Den svenske popgruppe ABBA er efter The Beatles det bedst sælgende band i musikhistorien. Siden deres gennembrud i 1974 med sangen "Waterloo" ved det Europæiske Melodi Grand Prix, har de to sangskrivere Björn & Benny beriget verden med det ene hit efter det andet. ABBA er soundtracket til de fleste voksne menneskers ungdom. Hvis du skulle være i tvivl, om det kan passe, ser A night With the Stars' medley ud som følger: "Knowing Me, Knowing You", "Waterloo", "Mamma Mia", "Money Money Money", "The Winner Takes it All", "Dancing Queen", "Gimme Gimme Gimme" og "Thank You For the Music".

Til at fremføre denne kavalkade af fantastiske sange, har vi Mette Uhrnfeldt og Lise Haavik fra hyldestbandet Absolute ABBA. De to har begge stor erfaring fra den danske musikscene og leverer et forrygende og autentisk ABBA-show.

Lise Harvik (Absolute ABBA) og Mette Uhrnfeldt (Absolute ABBA)

AC/DC

Da brødrene Angus Young og Malcolm Young i 1973 dannede AC/DC havde de næppe drømt om, at de ville sælge mere end 200 millioner plader verden over og indskrive sig i rockhistorien som et af de største hard rock-bands. Det australske band har til trods for flere dødsfald og mange udskiftninger holdt fast i deres karakteristiske lyd og ekstremt høje energiniveau. Ifølge Recording Industry Association of America (RIAA) er albummet "Back in Black" kun overgået af Michael Jacksons album "Thriller" i salgstal på verdensplan. At vælge numre til et AC/DC-medley er som at vælge mellem sine børn - en umulig opgave, men vi prøver alligevel: "Back in Black", "Shook Me All Night Long", "Thunderstruck", "TNT" og selvfølgelig "Highway to Hell".

Anders Ørnsholt og Thomas Povlsen er kernen i Danmarks bedste AC/DC tribute band Almost AC/DC. Når Axl Rose nu ikke kan være stand-in må 2. valget bestemt falde på Anders Ørnsholt hvis fortolkning af Brian Johnson er intet mindre end fænomenal. Sammen med guitaristen Thomas Povlsen leverer de et forrygende show med skoleuniform, Gibson-guitar og six-pence - kort sagt: Rock'n'Roll!

Thomas og Anders (Almost AC/DC)

U2

U2 er gennem mange år blevet udråbt som verdens bedste liveband. Gennem de sidste 35 år kan kun syv bands overgå dem i salgstal, og de regnes for at være blandt verdens absolutte elite - ikke mindst fordi U2 formår at forny sig konstant. Siden den spæde start med "Sunday Bloody Sunday" op gennem 80'erne med "With or Without You", "One" og "I Still Haven’t Found What I'm Looking For" til de nyere sange såsom "Beautiful Day" og "Vertigo", er denne sangliste en sikker garanti for et brag af en fest med vaskeægte stadionstemning.

Det er André Lyngedal fra U2-kopibandet ZOO TV, der med over 150 koncerter i både Danmark og i udlandet som Bono, leverer en absolut troværdig og vellydende udgave af det irske rockikon.

André Lyngedal (ZOO TV)

Coldplay

Med mange millioner solgte albums og flere milliarder streams, regnes det engelske band Coldplay for en af den nyere tids største artister. I forbindelse med 20 års jubilæet udgav de i 2018 koncertfilmen "A Head Full of Dreams" med optagelser fra touren i 2017 af samme navn. Denne tour også ramte Danmark, og koncerten blev kåret som årets bedste koncert.

Det er med afsæt i denne oplevelse, at Front Of Houses A Night With the Stars' Coldplay-medley ser således ud: "Hymn for the Weekend", "Paradise", "Viva La Vida", "Adventure of a Lifetime" og "A Sky Full of Stars". Det danske svar på Chris Martin hedder Thomas Sørensen og han hylder med orkestret A Rush of Coldplay de fantastiske sange. Han både synger som og ligner den karismatiske forsanger Chris Martin.

Thomas Sørensen (A Rush of Coldplay)

CONTACT FOR MORE INFO

CONTACT

Front Of House ApS

Vester Allé 9

DK-8000 Aarhus C


Tel: +45 70 60 52 50

Email: info@foh.dk


CVR: 36477989

GO TO TOP

Follow us: Facebook    Instagram

Follow us:

Facebook    Instagram

Copyright 2022 © FRONT OF HOUSE

Follow us: Facebook    Instagram

Copyright 2022 © FRONT OF HOUSE